14/06/2022

Kan freelancere tjene ekstra på partnerprogrammer? Localogy Rapport, del 2

I en spørgeskemaundersøgelse med 553 freelancere så vi et potentiale for samarbejdsaftaler, som kun få freelancere udnyttede. Hvorfor?

I april 2021 foretog Localogy and Mono Solutions en online spørgeskemaundersøgelse blandt 553 freelancere i Storbritannien, Tyskland og Sverige. I første del af rapporten, som du kan læse her, forklarede vi de trends, vi fandt. En af de mest spændende konklusioner var, at der var et stort potentiale for at freelancere kunne indgå i partneraftaler som distributører af produkter, de selv bruger.

En grafisk designer, som bruger et bestemt tegneprogram, kunne for eksempel anbefale programmet til sine kunder mod en provision. Mange selvstændige revisorer bruger allerede selv for eksempel Xero eller Quickbooks og kunne indgå samarbejdsaftaler på det område. 

Men kun få freelancere udnytter den mulighed. Faktisk var det kun 16% af de adspurgte europæiske freelancere, der indgik i et partnerprogram.

Her i rapporten kigger vi nærmere på hvorfor og hvad der står i vejen for, at flere freelancere vil overveje muligheden. 

 

Hvorfor skulle man som freelancer indgå partneraftaler?

Mange freelancere har et fast klientel. Det giver en unik form for tillid mellem freelancer og kunde, hvor freelanceren bliver set som eksperter i sin branche.

62% af de adspurgte freelancere sagde, at de allerede anbefaler software til deres kunder, bare uden at blive betalt for det. Der er altså et stort potentiale for ekstra indkomst på et stykke arbejde, som mange freelancere allerede udfører. 

De yngre og teknisk kyndige freelancere er dem, der har de bedste muligheder for at indgå partneraftaler. De er fortrolige med ny teknologi og er mere hjemmevante, når det kommer til servicemodeller med gør-det-selv-tilgang. Mange når desuden ikke i mål med deres ønskede indkomst. Partneraftaler kunne være en oplagt ekstra indkomststrøm.

Ældre freelancere har dog også visse fordele. De er mere etablerede, så de har ofte et stærkere forhold til deres kunder - tillid er vigtigt, hvis man skal anbefale produkter til andre.

 

Hvilky typer software anbefaler freelancere til deres kunder?
De typer software, som freelancere anbefaler til deres kunder

Online software (e-mail, hosting, domæner osv.) er den type produkter, som freelancere oftest anbefaler til deres kunder. Marketing automation og revision/HR/lønadministration kommer ind på henholdsvis anden- og tredjepladsen. 

For 90% af freelancere, der indgår i partnerprogrammer, kommer mindre end 25% af deres indkomst fra partnerprogrammet. Så det er selvfølgelig ikke derfra de fleste af pengene kommer fra - men man kunne godt forestille sig, at den ekstra indkomst ville være nok til at hjælpe mange andre unge freelancere i mål med deres ønskede indkomst. 

Så hvorfor er det kun 16% af freelancerne, der indgår i partnerprogrammer?

 

Hvorfor sælger freelancere ikke software videre til deres kunder?

Hvorfor freelancere ikke videresælger til deres kunder

 

Mange freelancere ved slet ikke, at partnerprogrammer findes, og at det er en mulighed. Derudover mente 54% af freelancerne, at de ikke ville være effektive som sælgere.

Men partnerprogrammer handler mest om at give anbefalinger af produkter, som freelanceren alligevel bruger og godt kunne finde på at snakke om til kunden. Det handler ikke nødvendigvis om at "sælge". Salget kunne være en naturlig del af hvert projekt. 

 

Hvilken slags software indgår i parneraftalerne?

Typer af software, som freelancere videresælger

 

Freelanceres tilfredshed med softwareudbydere

Freelanceres tilfredshed med softwareudbydere

De freelancere, som allerede er med i et partnerprogram, er forholdsvist tilfredse. Faktisk svarede hele 62%, at de var glade for deres softwareudbyder. De kunne dog godt tænke sig lidt højere provisioner og efterspurgte også flere resourcer, som kunne hjælpe dem til at sælge produktet.

 

Tiltag der vil kunne forbedre partnerprogrammerne

Tiltag, der vil kunne forbedre partnerskab omkring videresalg

 

Hvorfor bliver flere freelancere ikke videresælgere?

Ganske få freelancere deltager aktivt i partnerprogrammer. Og de tjener generelt mindre end 25% af deres indkomst på programmerne. Hjemmesider og hosting er den mest udbredte kategori (det, som 49% af freelancerne sælger), mens CRM ligger langt nede på en andenplads med kun 24%.
Generelt har freelancere ikke meget viden om partnerprogrammer som koncept. Mange er slet ikke klar over, at muligheden findes. Andre stoler ikke på deres salgstalent.

Måske freelancere ville få lyst til at opsøge partnerprogrammerne, hvis de vidste mere om det, og måske kendte andre, der gjorde det.

Vi håber i hvert fald at denne rapport gav lidt indsigt i, hvordan partnerprogrammerne bliver brugt af freelancere i Europa, og hvilke muligheder der er. 

 

Om Localogy

Localogy er en not for profit der laver research og deler viden indenfor teknologi, marketing og medietjenester. Deres formål er at støtte udviklingen og trivslen på det de selv kalder for “den lokale markedsplads". Localogy er sat i verden for at hjælpe sine medlemmer i mål ved hjælp af data og indsigter, uddannelse, begivenheder, konsulenttjenester med mere. For at få mere information eller for at blive medlem, besøg localogy.com.

 
Om Mono.site

Mono tror på, at alle virksomheder fortjener at have en hjemmeside - uanset budget.

Vi har hjulpet små virksomheder med at skabe hjemmesider siden 2007 og har vundet adskillige priser for innovation, håndtering af online presence, og årets bedste service for SMV.

Vores gør-det-selv platform mono.site er den seneste af vores ydelser. Baseret på vores mere end femten års erfaring i branchen er mono.site det ultimative værktøj til dig, der godt selv kan og vil bygge din egen hjemmeside. 

Hvis du gerne vil vide mere om os, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke her